På billedet herover ses Mette ude på ruten. Billedet er fra RAAM’s egen Facebook side, da de i et opslag skrev om Team Valkyrie og deres fantastiske historie. Team Valkyrie var det eneste kvindehold i hele løbet, derfor var der ekstra fokus på de seje kvinder fra Danmark.
7 dage, 8 timer og 49 minuter
Så lang tid tog det Team Valkyrie att gennemføre verdens hårdeste cykelløb.
Det er en fantastisk præstation at køre 5000 km. så hurtigt.
Stemningen var meget føleklsesladet da de endelig krydsede målstregen og kunne fejre sig selv og hinanden.
Finishline RAAM. Det har været 7 dage med max fysisk og psykisk pres
Stor glæde og forløsning efter rytterne har krydset målstregen
Orientering på kort er altafgørende, da små fejl kan betyde at rytterne kører i den helt forkerte retning.
Bagved rytterne står et hold på 10 personer som var med hele turen og hver især havde opgaver. Det var alt fra massage og mekaniker til madlavning.
Det er en udfordring at lave mad til 14 mennesker i en autocamper. Der er både begrænset plads og rystelser under kørsel.
Med den ekstreme varme og det høje energiforbrug rytterne har, går der enorme mængder mad og drikke til. Så store mængder at det lille køleskab i autocamperen slet ikke var nok. Derfor måtte servicebilerne konstant holde ind ved supermarkeder på vejen og købe forsyninger.
De tre servicebiler har fulgt rytterne hele vejen på tværs af USA
For at have alt udstyr og serviceteam med, har de tre biler som fungerer som værksted, hotel og restaurant mm.
Da reglerne i løbet kræver at en rytter konstant er igang med at cykle, stillede det ekstra krav til holdet som skulle foretage indkøb osv. mens de holder skarpt øje med hvor rytterne er på ruten.
Bilerne skulle følge rytterne tæt for at hjælpe dem undervejs, men også for at beskytte dem på landevejen hvor cyklister nemt bliver overset.
Cykelløb for en god sag
Team Valkyrie kørte for at samle penge ind til Børns Vilkår, en organisation som står Heidi Kristoffersen nær, da hun selv har haft en hård opvækst præget af alkohol og svigt.
Derfor har det betydet ekstra meget at Team Valkyrie har kunnet samle penge ind og hjælpe unge mennesker igennem Børnetelefonen, som drives af Børns Vilkår.
Vi er glade og stolte af at være hovedsponsor for Team Valkyrie, og vi har nydt at følge deres fantastiske rejse. Vi ser frem til at møde dem igen og høre om deres oplevelser i RAAM.