OM ARENA KVARTERETS SKOLE

I Ørestaden vil den nye skole, Arena Kvarterets Skole, tilføre bydelen en række moderne faciliteter, som skal styrke det lokale samfund. Skolen skal skabe rammer for både leg og læring og åbne op for nye aktivitetsmuligheder også udenfor normal skoletid.

Projektet har fokus på at opføre en bygning, der lever op til visionen om at skabe et fælles kommunalt hus. Her skal både elever, naboer og københavnere kunne drage nytte af faciliteterne i store dele af døgnets timer.

Arena Kvarterets Skole skal også være centrum for en ny pædagogisk vision. Der er planlagt en række spændende anvendelsesmuligheder, såsom tagflader til udendørs undervisning og specialiserede faglokaler samlet i et værkstedstårn.

Svømmehallen i Arena Kvarterets Skole er placeret på 1. sal, hvilket sikrer masser af udsyn uden direkte indkigsgener fra gaden. Som en markant offentlig funktion over for Royal Arena, tilbyder svømmehallen moderne faciliteter. Det centrale element er et 25 meter bassin med øget lofthøjde, designet til at opfylde kravene for nationale konkurrencer.

Yderligere faciliteter inkluderer et varmtvandsbassin samt undervisnings- og legebassiner, der er forbundet til det centrale svømmerum, men med lavere loftshøjder for at skabe en varieret og funktionel badeoplevelse.

ENTREPRISEN

PRO ventilation har for for BAM Danmark, udført ventilationsentreprisen på Arena Kvarterets Skole. Skolen er bygget i flere niveauer med indskoling, udskoling, faglokaler, køkken, idræt samt integreret svømmehal med 3 bassiner.

Fælles for store dele af skolen, er at der blæses luft ind over loft. Anlæg er med integreret varme/ kølepumper og er derved nogle af de mest bæredygtige og energi rigtige anlæg på markedet.

Ved den afkølede diffuse indblæsning over lofter, undgås træk samtidig med at der sikres et godt indeklima.

Projektet er udarbejdet i sparring med BAM Danmark, rådgiver og arkitekter.

Projektet skal DGNB Guld certificeres.

Billeder: RUBOW Arkitekter og PRO|VENTILATION

<– Til oversigt over referenceblade

ENTREPRISEN
Fagentreprise

BYGHERRE
Byggeri København

M3/h
230.000

M2
17.500

ARKITEKT
Rubow Arkitekter
Nøhr & Sigsgaard

Download referenceblad i PDF format

DGNB guld