Serviceaftaler

Døgnservice

Energieftersyn

VENT-ordningen

Vi sikrer optimal drift af dine installationer

Vores serviceafdeling udgør en central del af PRO|VENTILATION. Serviceafdelingen er parat til at hjælpe med at holde dit ventilationsanlæg toptrimmet i det daglige og derved sikre en god stabil drift og en fornuftig totaløkonomi på både ældre eller nye anlæg.

Vores medarbejdere har en bred faglig ekspertise inden for både ventilation, køling, automatik og klimateknik og kan dermed servicere alle anlægstyper, både nye eller eksisterende. Har du brug for service af ventilation er du i trygge hænder hos os.

Vi måler luftmængde, støj, træk og luftkvalitet mm. for at sikre den mest energieffektive drift, samtidig med at der opretholdes et sundt indeklima.

Serviceafdelingen i PRO|VENTILATION består af både servicekoordinatorer, indreguleringsteknikere og serviceteknikere. Afdelingen er ansvarlig for alle serviceaftaler og tilkaldevagt, ligesom man har ansvar for service under VENT-ordningen.

Service afd. 36 36 09 09

Digitalt system for service af ventilation

Er du allerede kunde, har du mulighed for at få overblik over dine ventilationsanlæg igennem vores digitale servicesystem PRO|DIRECT.
Her kan du bla. se tidligere servicerapporter, kontrakt, guides og vejledninger til dit anlæg og meget mere. Systemet er nyt og kunder vil løbende blive oprettet, vi beder derfor om tålmodighed og forståelse.

Klik her og opret en profil i dag, så kan du få overblik over dine installationer, alle steder – altid.

PRO|DIRECT er gratis for kunder hos PRO|VENTILATION.

Udvalgte kunder vi udfører service hos

Serviceaftaler

En serviceaftale hos PRO|VENTILATION sikrer optimal service af ventilation, køl og automatik.

Vi vedligeholder systematisk dine tekniske installationer, det forebygger nedbrud og nedbringer uforudsete udgifter. Det er derfor altid en økonomisk fordel for dig.

Hos PRO|VENTILATION har hver kunde typisk en fast servicetekniker som kommer hver gang.

Vi har over 20 serviceteknikere i vores serviceafdeling, hvilket gør os fleksible i forhold til dine behov, da vi altid kan hjælpe.

Udover service på ventilationen, kan vi qua vores søsterselskaber PRO|KØLETEKTIK og PRO|BYGNINGSAUTOMATIK tilbyde serviceaftaler som indeholder alle tre fagspecialer. Det er et unikt produkt som meget få i branchen tilbyder. Det sikrer en bred faglig viden om den tekniske del af indeklima, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen for at levere det bedste produkt.

Sådan er vores serviceaftaler opbygget:

  1. Vi gennemgår dine installationer (evt. både ventilation, køl og bygningsautomatik)
  2. Vi kommer med oplæg til serviceindsats
  3. Vi udfører faste serviceeftersyn af dine installationer efter dine ønsker og behov
  4. Du nyder det gode indeklima imens du sparer penge

Vil du vide mere om serviceaftaler?

Vibeke Leth

Kontakt: Vibeke Leth

Tlf: 30331078

Mail: vle@proventilation.dk

Døgnservice

24/7

Nedbrud af tekniske installationer kan sætte en virksomhed helt ud af drift, det kan standse produktionen eller forringe medarbejderes trivsel markant.

PRO|VENTILATION tilbyder derfor døgnservice, her afhjælper vi akutte problemer som f.eks. driftsstop, så din virksomhed kan genoptage driften hurtigst muligt.

Inden for normal arbejdstid er vores tilkaldevagt fremme i løbet af en time – uden for åbningstid helt ned til tre timer fra fejlmeldingen er modtaget.

En serviceaftale sparer dig penge og bekymringer, men er din virksomhed særligt afhængig af ventilation, køl og automatik, vil vores 24 timers service være den bedste løsning for dig.

Energieftersyn

Selv om den lovpligtige ventilationseftersynsordning ophørte fra og med januar 2016, vil PRO|VENTILATION fortsætte med at opretholde den høje standard for udførelse af generelle energieftersyn.

Den høje standard, som var kendetegnende for det lovpligtige ventilationseftersyn, opretholder PRO|VENTILATION ved at sikre efteruddannelse af vores dygtige ventilationsteknikere, hvor energioptimeringer er et helt centralt omdrejningspunkt.

Op til 40 % af en bygnings elforbrug går til ventilation. En effektiv drift er derfor nøglen til at undgå unødigt elforbrug og ekstraomkostninger. Der er derfor god fornuft i at indgå en serviceaftale med PRO|VENTILATION, når det handler om ventilationsanlæg og klimaanlæg, da udgiften til service hurtigt vil være tjent ind, på den energi I typisk vil spare. PRO|VENTILATION fremviser gerne case stories, hvor vi har gennemført energioptimeringer for vores kunder med store årlige besparelser til følge, men som også tilgodeser miljøet i almindelighed.

VENT-ordningen

VENT-ordningen er en effektiv og kontrolleret serviceordning for drift og vedligehold af ventilationsanlæg. VENT-ordningen sikrer, at ventilationsanlægget altid lever op til de aktuelle krav til ventilation, og kvaliteten sikres ved uvildig stikprøvekontrol gennemført af Teknologisk Institut.

PRO|VENTILATION er certificeret til at gennemføre service efter VENT-ordningen.

Fagudlærte serviceteknikere

Vores VENT certificerede serviceteknikere  har gennemført og bestået et særligt certifikatkursus på Teknologisk Institut.

I forbindelse med det første servicebesøg bliver der indgået en aftale om, at servicering af anlæg og tekniske installationer skal foretages efter VENT-ordningens krav. Der udføres standardiserede kontrolmålinger af alle de nødvendige parametre samt beregning af ventilationsanlæggets effektivitet med nøgletal til brug for senere sammenligning.