PRO|VENTILATION er en del af PRO|GRUPPEN som består af selskaberne PRO|VENTILATION A/S, PRO|KØLETEKNIK A/S og PRO|BYGNINGSAUTOMATIK A/S.

Udfordrende job hvor dagene sjældent er ens

Du vil fungere som virksomhedens økonomiske anker for 3 driftsselskaber og du vil supportere forretningen bredt. Du vil få ansvaret for 2 dygtige bogholdere. Derudover vil dine opgave være:

  • Måneds- og årsafslutninger
  • Budgetter
  • Leasingaftaler
  • Forsikringer – inkl. garantiforsikringer på anlægssager
  • Lønbehandling til virksomhedens 75 månedslønnede ansatte
  • Løbende optimeringer
  • Implementering af nyt økonomisystem

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har erfaring fra en lignende branche samt at du:

  • Har solid faglighed og erfaring fra en lignende stilling med projekter og igangværende arbejder
  • Er god til at skabe tillid og relationer ud i organisationen
  • Er klart kommunikerende, både mundtligt og skriftligt
  • Er nysgerrig på at sætte dig ind i alle hjørner af virksomheden og du evner og har lyst til selv at drive implementering af forbedringer
  • Er rationelt tænkende, ser muligheder og løsninger
  • Er selvstændig, stabil og har en velafbalanceret personlighed
  • Er en god og tillidsskabende leder

En ærlig virksomhedskultur med en veluddannet, kompetent og engageret medarbejderstab

Du tilbydes en alsidig stilling i en dynamisk og spændende virksomhed med en uformel og sig-det-som-det er kultur.  En kultur hvor man er fagligt stolte, agile og trives med udvikling og forandring. Du vil få kolleger der er teamplayere, rummelige og med en anerkendende tilgang til hinanden. Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med de stillede krav.

Stillingen er opslået igennem Hartmanns, søg stillingen via linket her.